Jeg skal liige…

Jeg skal altid lige et eller andet, hvordan kan det være. Er det fordi jeg vil for meget, eller fordi jeg ikke har gjort det, jeg havde tænkt mig – eller ikke har nået at gøre alt det, jeg havde planlagt?

Nå, men i dag har jeg travlt med de sidste forberedelser til det Tæppetante-træf i morgen, som jeg glæder mig helt vildt til! Men også er lidt nervøs for. Fordi vi bliver så mange! Vores styregruppe på 3 godt samarbejdede kvinder er lidt decimeret, fordi den ene befinder sig i Finland på en Foreningen Norden venskabstur, som hun ikke kendte dato på, da vores Træf blev planlagt. Hun er meget, meget ked af, at hun ikke kan være med os i morgen, til gengæld har hun knoklet med forberedelserne. Den anden er syg, men heldigivs så meget bedre, at hun kan deltage om eftermiddagen, fordi den gigtsygdom, der har plaget hende i lang tid tér sig lidt bedre op på dagen, bare hun tager den med ro.

Så det forekom næsten uoverkommeligt, men heldigvis får jeg hjælp fra nogle af de skønne kvinder, der er meget aktive i Projekt Puttetæpper. Så de stiller op, før deltagerne kommer og bliver og hjælper med oprydning. Og de får hver deres opgaver at løse.

Er det ikke skønt, at man ved, hvem man kan trække på i sådan en situation? !!!

Alt det praktiske omkring bordopstilling, mad, kaffe og te står værtinden for, og hun har også gode hjælpere.

Det er i hvert fald godt, at styregruppen og værtinden med hjælpere har gjort så meget klar i god tid, at alt er på plads.

Så det skal nok blive en god dag, det er jeg sikker på.

Jeg skal bare liiige have nogle mønstre skrevet ud.

Og indimellem jeg starter printeren, har jeg fået plantet mine nyindkøbte planter ud i krukker og vandet grundigt, vasket 2 hold tøj og snakket med Diki!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *