Uanset alt det, jeg lige skulle ordne i dag, så nåede jeg en rigtig god ting med min lille hund:

Diki blev børstet på terrassen i skyggen! Han trængte, og jeg kunne jo mærke filterne. Han er ikke så vild med at blive børstet, men i dag blev vi enige om, at jeg også godt måtte børste ham på maven, hvor jeg kunne klippe igennem nogle små filtetotter. Det er sjovt: når jeg tager saksen frem, så ligger han helt stille! Jeg har aldrig stukket ham, og jeg tror, han ved, at det hjælper, når de irriterende filter kommer væk. Jeg klipper ham også ganske lidt omkring øjnene, det vil han også gerne. Så lægger han hovedet ned på bordet og ligger musestille. Og så kan han se meget bedre – og jeg kan se hans øjne!