Brugsen har købt for mange jordbær – og der er nok mange at købe lige nu! Så da jeg var henne og handle i formiddags, var der sat ramme efter ramme med de smukkeste, lækreste store jordbær til salg for 10 kr. pr. bakke – det kunne jeg ikke stå for.
Så ud over, at jeg skal have friske jordbær til aften, så købte jeg 5 bakker mere, som jeg har gjort i stand og sat over ved svag, svag varme, så kan blive til syltetøj, når de er møre.
Jeg sylter ikke ret meget mere i forhold til, hvad jeg gjorde engang, hvor der var masser af både hindbær, blåbær og brombær i den store have. Men lidt kan jeg godt bruge – eller forære væk.