5 Tibber (Tibetanske Terrier) var modeller i dag for en familie, der overvejer at tilføje sådan en dejlig hund til deres husstand!
Familien var vist nok ret imponerede over, at 5 hunde kunne opføre sig så pænt og alligevel have det sjovt i en begrænset have, og de havde lejlighed til at få en masse at vide om racen.
Senere var der fri leg og søgning efter små strimler skinke i græsplænen. Diki er stadig præget af lidt mismod pga den manglende pels – så han havde godt af en opmuntring mellem de 2 x 2 hunde, han kender bedst: Bodil, BeBe, min datters 2 hunde, og Tjasse (den store sorte hanhund) og Sengi, Bodils søster:
Det var værtinden, der strøede en pakke skinkestrimler ud, men Diki er lidt kræsen, så han skulle lige snuse lidt, før han legede med.
Det var en hyggelig og underholdende eftermiddag. Og Diki er meget træt nu efter al den leg.