Jeg bliver næsten forskrækket, når jeg f.eks. trækker ud i toilettet, eller når jeg starter el-tandbørsten, så høje lydene er!
Det er ikke så underligt, at jeg syntes, jeg havde svært ved at følge en samtale, eller altid skulle sige: hva’behar!
Så det er dejligt.
Men Diki er stadig ikke livet op efter klipningen, han er lidt i chok, tror jeg!
Sjovt – i morges, da vi mødte Nico, som er en lille sort pekingeser med lidt hvidt på brystet, fuldstændig som Diki, var Nico også blevet klippet! Og han var også lidt flov! Han var så flot klippet med et rundt hoved, busket, flot hale og ellers kort, han er under 1 år gammel og en rigtig lille springfyr, som vi møder tit. Det var næsten samme historie, hans “mor” troede også, at hun børstede i bund, men frisøren havde vist hende den filtede underuld, så der var ikke andet at gøre end at klippe ham helt kort. Nu har hun fået andre redskaber, og i den varme går det jo nok. Nico havde sovet udendørs de sidste nætter, før han blev klippet.
Nu tager Diki sin sædvanlige formiddagslur, og så må jeg lege lidt med ham, så han får sit humør tilbage.
Det lyder rart. Jeg går faktisk og overvejer at tage til ørelægen, for jeg synes, jeg hører så dårligt… Måske skulle jeg bare tage mig sammen til det!
Louise, i mange år fik jeg mine ører skyllet hos min egen læge, men jeg blev meget dårlig hver gang. En ørelæge er den rigtige til det, de har andre instrumenter og bedre muligheder. Jeg har én gang fået dem renset med en meget fin pincetagtig ting, det var nærmest, så det kildede. Hos denne ørelæge bruger de et sug, og det gør ikke ondt. Samtidig følger de op på det, hvis de har mistanke om noget værre (benedder f.eks.) og laver høreprøver medhenblik på evt. høreapparater. Min hørelse er heldigvis “alderssvarende” = ikke nødvendigt med hjælpemidler!