Nye briller

Det er ikke så tit, jeg får nye briller – de er simpelthen for dyre, men jeg manglede solbriller med glidende overgang. Jeg har et par med enkelt styrke, som jeg bruger til bilkørsel i solskin. Men det er ikke optimalt, at jeg ikke kan se speedometeret tydeligt 😉

Men nu havde den lokale optiker et godt tilbud på gratis solbrilleglas med flere styrker, sat i et gammelt stel, hvis man køber et par nye briller. Og da styrken heller ikke passer helt i de alm. briller, jeg har brugt i flere år, har jeg så nu fået 2 par nye briller for 1 pars pris – solbrillerne i det stel, jeg havde i forvejen.

Det er altid noget, der kræver lidt tilvænning, men jeg synes faktisk, at de passer forbavsende godt. Og jeg glæder mig, til der bliver brug for solbrillerne! For så kan jeg både læse og sy ude på terrassen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *