Det har jeg glædet mig til!

blomster hexagons

Nøj, hvor har jeg glædet mig til dette her: mit langtidsprojekt med Hexagon Flowers syet på japansk foldeteknik-sekskanter skal nu sys sammen!

Langt de fleste af mine “Hexagon Flowers” er swappet = byttet både i en dansk og i en international SWAP (bytteleg a lá kædebreve), syet over pap, som er pillet ud, hvorefter blomsterne er syet på foldede, sorte sekskanter med vat indeni.

Dem er der rigtig mange af, som er klar, og jeg har også syet nogle med grønne “blade”, som skal imellem blomsterne – dem er jeg dog bange for, at jeg skal sy flere af, og det er lidt kedeligt ;.)

blomster hexagons 2

Nu leger jeg! Alle de færdige blomster er lagt ud på havebordet i det skønne vejr, under parasollen, den første række er syet lidt tilfældigt, og nu prøver jeg så at arrangere de løse blokke, så det bliver pænt – håber jeg. Og så er det sammensyning. Hvis det viser sig, at der mangler grønne blade, går jeg alligevel i gang med sammensyningen, for nu skal der ske noget! Så må jeg sy flere grønne blade senere. Det er dejligt, nemt arbejde, og det går hurtigt, så man kan se, det bliver til noget!

Der er så mange smukke “blomster”, og nogle af dem er kommet helt fra Japan, Indien, Canada, USA, Tyskland, Holland og mange flere steder + DK. Jeg har mange flere endnu til senere projekter!

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *