Sådan slapper man af…

…når man er en Tibbe og hygger sig, mens “mor” har travlt ved symaskinen lige ved siden af.

190615 slapper 1

Det er en helt normal stilling at indtage for Tibetanske Terrier, og…

190615 slapper 2

..det kan se helt halsbrækkende ud – bogstaveligt talt. Det der undrer mig mest..

190615 slapper 3

..er, at han allerhelst vil ligge og flyde ud over denne lille sækkestol, når han har både quiltet patchworktæppe, blød og rummelig kurv og flere sofaer at vælge imellem!

Om natten bruger han sin polstrede, bløde kurv, hvor han ruller sig sammen og sover hele natten. Mange Tibber sover i sengen hos deres familie, men det har Diki aldrig gjort. Og det er faktisk ikke, fordi han ikke må. Godt nok har jeg aldrig ville have hunde i sengen, men jeg havde indstillet mig på, at netop Tibber uundgåeligt sover hos sin ejer! Det gælder altså bare ikke Diki. Han kan finde på at hoppe op, når jeg går i seng, men han hopper hurtigt ned igen og går hen i sin egen seng. Det passer mig fint!

Derimod om morgenen, når jeg går på badeværelset, så er han hurtigt oppe og ligger og gasser sig, og så skal han have en nussetur, når jeg kommer tilbage.

Vi har vores vaner! I øvrigt var han lige blevet børstet, det gik jo så nemt med den korte pels, så han var rigtig godt tilpas, og jeg håber, at han finder ud af, at det ikke er så hårdt mere, som da pelsen var tyk og filtet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *