Det friskede med regnen i går aftes og nat, så se her nogle dejlige planter, som står så flot lige nu på min terrasse.
Først Akapantus’en, som jeg fik som stikling af min veninde sidste sommer, plantet i en murerspand, omplantet i foråret efter at have overvintret udendørs, dog under udhænget fra taget. Den står nu med 13 blomsterstængler/knopper. Det er bare skønt. Den magen til, som jeg købte hos en blomsterhandler sidste sommer, har kun 4!
Den ualmindelig skønne, småblomstrede rose, som jeg fik som en del af en blomstergave af samme veninde sidste år, er også vokset kolossalt og myldrer med orange blomster og knopper.
Jeg elsker Hortensia og har dem både i krukker og plantet i jorden. Denne farve har jeg ikke haft før, den er såmænd købt i et byggemarked sammen med de 2, der står bagved, og de trives alle rigtig godt.