..da vi var ude på vores morgentur! Sikke da et vejr med regn og storm, så vi gik ikke den normale tur, men en lidt kortere, så han kunne gøre, hvad han skulle.

Og da vi så var rundt og på vej hjemad, fik vi vinden lige imod os i kraftige stød. Han hoppede og dansede og kiggede op på mig: hvad er det her da for noget? Og da vi kom til indkørslen til Byhaven, var han så langt foran mig, som flex-snoren kunne række – for nu skulle han altså hjem!

Og tørres skulle han også, med 2 frottéhåndklæder, så var han glad og nød det. Jeg måtte hænge vindjakken op til afdrypning i badeværelset og skifte bukser!

Nu er der ro på igen, og han putter sig i sin sækkepude.

Men det er dejligt, vi får det vand til haverne, så jeg er ikke utilfreds og kan heldigvis grine ad det.