AV, av!

Jeg har aldrig været ret god til havearbejde, men det kan jo komme til at se ud, så jeg er nødt til at tage fat på ukrudtet.

Det blev så i dag, jeg tog en tørn i forhaven, hvor det så farligt ud mellem roser og Hortensia. Vejret var godt til det – og det tog også kun 1½ time – med Diki liggende ved siden af som tilskuer, han vil gerne være med, hvor jeg er.

Men HOLD DA HELT KÆFT! Det kunne mine skuldre og overarme ikke lide!

Efter arbejdsindsatsen sad jeg på terrassen, hvor Diki fik en lille rund is, og jeg fik en kop kaffe, og så syede jeg lige lidt på Hannes sommer DHU.

Måske var det håndsyningen ovenpå knokleriet med kultivator og “klør 5”, som Søren kaldte det bedste haveredskab! Det gjorde i hvert fald pludselig så ondt, at jeg var nødt til at tage noget smertestillende og lægge mig på sofaen et par timer. Det er godt nok sjældent, at jeg befinder mig liggende på sofaen, men det hjalp lidt.

Jeg ved ikke, hvad der er med de skuldre, det er tydeligvis muskelsmerter, og det plager mig normalt mest om natten, men min læge synes ikke, det er interessant – ØV!

dhu med tilføjelseHer er, hvad jeg fik syet = en tilføjelse til én af de 4 færdige, men ikke monterede eller quiltede dækkeservietter. Jeg er ved at gøre dem lidt større end de er i mønsteret.

Så nu kan jeg gå den eftermiddags-/aften-tur, jeg har snydt Diki for.

4 tanker om "AV, av!"

  1. Jeg har rigtig gode erfaringer med at skifte hovedpude. I fællesskab med min Fys som jeg lånte forskellige puder af fandt vi frem til en formstøbt pude med netop den højde der passer til mig og min seng. Da vi skiftede sengen ud fik jeg med det samme smerter i skuldre og øverst på armene så jeg købte en formstøbt pude en størrelse mindre. Det tager tid at vænne sig til den faste pude men nu er den med mig overalt. Jeg bruger puderne fra Tempur. Tjek på nettet hvem der forhandler det i nærheden af dig,
    Smerterne i skuldre og der hvor senerne hæfter midt på overarmene er pist væk!
    Måske det også kunne hjælpe dig? Håber at dine smerter er væk i morgen.

    • Tak Kristine, det går meget bedre efter en rolig aften, hvor jeg ikke har rørt håndarbejde! (helt uhørt!)
      Jeg har godt hørt om de puder, og min yngste søn har også en, han tager med sig overalt.
      Så jeg har tænkt på det, jeg har bare svært ved at forestille mig, at bruge sådan en. Jeg må undersøge det.

  2. Godt nok ærgeligt, når havearbejdet gør, at man ikke kan lave hånarbejde bagefter.
    Istedet for piller, skulle du prøve Iprencreme, som fås på apoteket. Det smøres på de ømme steder. Virker super godt

    • Tak Merete – men “Ipren” lyder i retning af Iboprufen/Ibumetin, som jeg ikke må få mere, dem må man man ikke få, når man er over 65 pga fare for blodpropper!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *