Klar til håndquiltning

hexagon klar til quiltning

Sådan et tæppe fortjener en håndquiltning! Det er en fantastisk smuk “top”/overside til et tæppe, som jeg har modtaget til et puttetæppe. Ifølge skaberen syet af “en kurvfuld rester”!

Det er både et utroligt flot mønster og skønne farver, og så et det flot syet – i hånden, det hele! De rester er bare flot sat sammen.

Jeg har “sandwichet” det med spraylim og sikkerhedsnåle, så nu er jeg klar til at gå i gang med at quilte – det vil jeg nyde!

Jeg var så begejstret, at jeg nu har købt bogen, hvor mønsteret er fra:

hexagon bog

Der var en hjælpsom sjæl, der vidste, hvad det var for en bog med moderne English Paper-piecing, mønsteret var fra, og som hjalp mig at købe den. Hold da op, hvad der er af muligheder i den!

Men nu er det foreløbig dette tæppe, der skal quiltes, før jeg giver mig i kast med flere hexagoner.

PS: hvor er jeg endnu engang glad for mit store hæve/sænkebord, det er virkelig ideelt til at montere på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *