Jeg fik pludselig meget travlt med at fotografere sidst på eftermiddagen, da meget sorte skyer trak op. Normalt må jeg vente med at fotografere tæpper på tørresnoren, til solen er næsten nede, fordi den ellers forstyrrer billederne. Men da jeg kom hjem i eftermiddags, var det gråvejr, så det ville være fint at tage billeder. Og så så jeg, at det blev meget, meget mørkt på himlen. Det var jo ikke meningen, at tæpperne skulle blive våde – så jeg fik travlt. Og jeg nåede det også, for der kom slet ingen regn!
Men det var 9 meget fine tæpper, jeg havde modtaget fra Kirsten i formiddags. Kirsten er en flittig tæppetante og syr selv tæpper, samtidig med at hun også gør “UFO’er” færdige – i dette tilfælde flere, der stammer fra et dødsbo.
De første 4 tæpper har Kirsten syet ved at skille et meget stort sengetæppe ad i 4 dele, som hun så har syet kanter på og quiltet til rigtig søde, lyserøde tæpper:
Imponerende! Og her er resten af tæpperne:
De er alle sammen så fint syet og quiltet, så man bliver helt glad!
Som sædvanlig superflotte tæpper allesammen. Sjovt at se hvor stor forskel der bliver på det samme tæppe med forskellige kanter. Knus til dig og Diki fra
fru Jensen
Gudhjem
Hvor er de bare flotte ☺