Der er andre end mig, der leger med mange rester af kulørt bomuldsgarn. Se f.eks. de fantastisk søde nålepuder, som vælter ud mellem fingrene af Liselotte – dem skal jeg helt sikkert også prøve at lave!
Men lige nu er det et nyt hønsestriktæppe, som en lille Anton skal have i dåbsgave af sin mors veninder.
Det er et dejligt strikketøj, og selv om det er samme grundopskrift og nogle af borterne er de samme, så er det andre farver og rækkefølger, så der er aldrig 2 tæpper, der bliver ens. Jeg har suppleret mine bomuldgarner med nogle nye blå/turkise/grønne nøgler Safran, så nu er der nyt at lege med!
Spændende blog du har dig her…Jeg har for år tilbage strikket en del af den slags tæpper, måske man skulle gå i gang igen… jeg har i hvert fald bomuldsrester nok…der går ikke så meget til Liselotte nålepuderne som jeg også lige “hoppede” på…