Det er til at tage og føle på, at det gør noget ved et tæppe, når man quilter! Det kan være meget tæt quiltning i et smukt mønster, eller en understregning af tæppets former. Som her, hvor jeg virkelig kan se, hvad det gør ved bamserne og deres omgivelser, når jeg quilter ganske enkelt rundt om hver enkelt bamse og om stolperne/indramningen.

Jeg har en dejlig stor oval quilteramme på søjle, der er guld værd, fordi man sidder godt foran den og har begge hænder fri til at quilte med – jeg holder den ene hånd under ramme og tæppe og syr med den anden, så kan jeg stikke ned i det fingerbøl, jeg har på venstre pegefinger og vippe nålen op igen, så stingene ikke bliver for lange. Og quilterammen er pga den bue, den hviler på, ovenpå søjlen, så fleksibel, at jeg kan vende, dreje og bøje den i alle retninger, mens jeg quilter.

Jeg havde tæppet med på Søndergården i eftermiddag, hvor nogen havde set billederne herinde og syntes, at kanten så ud til at “stjæle” fra bamserne. Men de gav mig medhold, da de så det i virkeligheden: det ER en flot kant og den passer fint til bamserne. Pyh ha! Det var ikke rart, hvis jeg kom i tvivl, om jeg skulle pille den af igen!