God påske ønsker Søren og jeg til jer allesammen!

Det bliver en helt stille påske for os, Sørens kræfter rækker ikke til ret meget, og han sover meget, også i løbet af dagen. Så vi gør heller ikke så meget ud af påskepyntning, lidt forsythia fra haven, som lige er sprunget ud, og lidt påskeliljer, som også lige nåede at springe ud netop til påske – vi har tusindvis af påskeliljer! Og et lille udvalg af de æg, jeg har samlet i årenes løb.

Jeg har ikke noget imod at blande fine porcelænsæg fra Den Kgl. med nogle fra Netto!

Den store vase med svanerne er også kgl., jeg har arvet den, og den har en meget sød historie:

Den er en fødselsdagsgave fra min mor og hendes søster til min mormor på hendes 50 års dag, som de gav hende om morgenen på sengekanten. Hun græd, da hun fik den, for hun syntes, 50 år var alt for gammel til at have børn på 9 og 7 år! Det gjorde et stort indtryk på hendes døtre. Min mormor og morfar var begge 41 år, da de fik deres første barn efter mange års ægteskab, og de havde nok nærmest opgivet at få børn, men fik altså én mere 2 år senere.
Da de døde, delte de 2 søstre det store indbo med mange fine ting, og vasen her blev min mosters. Hun fik ingen børn, og da hun i en alder af kun 56 fik Altzheimer og endte med mange år på plejehjem efter at hun var blevet enke, var det min mor og senere mig, der tog sig af hende. Hun var meget urolig og vidste jo ikke, hvad hun gjorde, så en dag bad plejersken min mor, om hun ville tage den fine vase med hjem, for moster rendte rundt med den i favnen, og de var så bange for, at hun skulle tabe den. Så derefter stod den en del år på flyglet i min mors stue.
Indtil hun døde, og mine søstre og jeg delte hendes ting. Vi skiftedes til at vælge en ting, og denne vase stod øverst på min ønskeseddel! Jeg siger, at jeg elsker at arve! Ja, jeg elsker, at de gamle ting går videre i familien, og jeg nyder at bruge ting, som jeg husker fra mine bedsteforældre, og som jeg ved, at mine børn engang vil passe på!

Lidt af min påskepynt er dog kommet frem.

De små filt-figurer har jeg lavet utallige af og foræret væk til påske. Hvert år stod jeg uden nogen selv! Men disse passer jeg på, og de kommer frem hvert år.