I dag var det ikke Diki, der fik en hilsen – men Diki, der sendte en lille hilsen til patchworkholdet på Depotgården! Mystificeret? Se bare her:

Laila havde (igen-igen) quiltet et flot puttetæppe på long-arm-maskinen af en top, som jeg har modtaget fra Ingelise. Det skulle vi selvfølgelig beundre, og da jeg så lagde det sammen for at tage det med hjem til at sy lukkekant på, kunne jeg pludselig mærke et eller andet hårdt inde i tæppet!

“Laila, hvad kan det være?” – det vidste Laila ikke, og vi følte alle sammen på den mærkelige “ting” inde under quiltningen, men ingen kunne regne ud, hvad det var. Vi gættede bl.a. på en af de kraftige nåle, tæppet bliver spændt op med under quiltning på maskinen, men den var ikke spids?

Den lå inde mellem det quiltede, så der var ikke andet at gøre end forsigtigt at sprætte lidt op i syningen på oversiden – og skære et lille hul i vattet – og så fik vi ellers en overraskelse!!!

Frem dukkede et lille tyggeben – et af dem, som venlige mennesker sender mig som en lille hilsen til Diki!

Hold da op, hvor vi grinede! Det har ligget på gulvet, da jeg klippede vattet til, ud af et større stykke, og så har det hængt i og er kommet med over på bagsidestoffet, inden alle 3 lag blev samlet til quiltning. Og da det er så tyndt, er der ingen, der har opdaget det, da det blev spændt op på maskinen.

Laila var lidt betænkelig ved, hvad der ville være sket, hvis det var kommet under nålen under quiltningen, det kunne måske have ødelagt noget – men jeg tror mere, at fordi det er rundt, har det skubbet sig, når nålen og trykfoden var tæt på. Det lå lige så fint under stof og vat!

Så nu skal det lille stykke åben søm bare sys til, så kan jeg sy lukkekant. Det vil ikke blive glemt foreløbig!