Nu skulle man jo tro, at det fødselsdagsbrev, indeholdende gave og frankeret med 40 kr som A-post, vægt mellem 250 og 500 gram, sendt mandag eftermiddag kl 16 til Brøndby, og som ikke kom frem til tiden = dagen efter, så kom frem i dag?
NEJ – NEJ – NEJ – det er ikke kommet frem, gad nok vide, hvor det befinder sig. Det er rent ud sagt meget dårlig service og misligholdelse af deres egne aftaler med os = kunderne!
Der var én, der skrev til mig på Facebook i går, at et fødselsdagskort, sendt som A-post var 14 dage om at komme fra Aarhus til Odense! Hvad f….. bilder de sig ind?
Og man kan ikke gøre noget som helst ved det, breve har de jo monopol på! Jeg sendte en lille pakke i dag, som jeg normalt ville sende som brevpost til B-takst. Den sendte jeg med GLS – godt nok dyrere i forhold til et brev med posten, men jeg vil være sikker på, at det kommer frem til i morgen.
Kan det være rigtigt, at alm. breve skal sendes f.eks. 4 dage før tiden, når det er A-post? Eller at man skal sende det anbefalet for at have dokumentation? Nå det kommer, vil jeg spørge Post Danmark.
Min erfaring med post Danmark er at breve skal sendes fra det sted i byen hvor man putter det i en sæk, så er man nogenlunde sikker på at det kommer frem i rimelig tid. Breve puttet i en postkasse er meget lang tid undervejs. Jeg bor på landet.
Jeg kan ikke være enig med dig: når man bor i byen, og det er en – eller rettere 2 postkasser lige ved siden af hinanden på et helt centralt sted – og det på postkassen fremgår, hvornår den tømmes, her: samme dag – så må man gå ud fra at helt normale breve frankeret med korrekt porto for A-post, kommer frem indenfor landets grænser næste dag!
Der står faktisk “ugedag” altså i dette tilfælde tirsdag på postkassen, og det drejes til onsdag, når den er tømt.
Iflg. modtager er det et kendt problem i Københavnsområdet, at et brev ikke et fremme dagen efter eller 2 dage efter!
Prøv at få spurgt Post Danmark om de tømmer den pågældende postkasse hver dag, selvom der står hvornår de vil tømme, så sker det desværre nogle gange at de glemmer det. Det er også sket her i Støvring hvor jeg bor. Der er en postkasse lige udenfor vores postbutik, og den glemmer de nogle gange at tømme. Det er da fantastisk (ironisk ment). Der er så desværre altid lang ventetid på deres telefon og man får en sludder for en sladder.
Som tidligere sagt og da det ikke er kommet frem to dage efter. Kræv alle pengene tilbage, da de ikke har levere den vare du har betalt for, og skriv til forbrugerklagenævnet.
Forbrugerklagenævnet har en bagatelgrænse – og den gælder nok et brev til 40 kr!
Og man kan jo ikke bevise noget som helst med et almindeligt brev – så det er vist spildte kræfter.