…men godt selskab og patchwork kan lokke!

Så jeg tog turen og mødtes med ca 30 andre patchworkere fra mange forskellige steder i Jylland. Jeg har været med før, og det er skønt, at nogen tager initiativ til at invitere, og Centrum Symaskiner lægger lokaliteter til.

Der håndsys på alle mulige projekter, og snakken går lystigt.

Der bliver også vist frem..

Og der serveres hjemmebagte boller, kager og så meget kaffe og te, som ønskes – hvis ikke kaffemaskinen strejker – oh katastrofe, men den fiksede Anita, da alle andre måtte give op. Frokosten har man selv med.

En af de hyggelige ting er, at flere generationer deltager, både mor + datter i flere udgaver og mormor, mor, datter i en enkelt familie(de 3 til højre)

Det var hyggelige timer, og jeg havde et lille ærinde på vejen hjem, hvor jeg fik afleveret en sæk garn til Susan, Diki’s opdrætter, og fik hilst på Mor Lukla og hans nye lillesøster Sarpa. Susan hækler de flotteste hundekurve, som hun sælger til indtægt for KAT-center i Nepal, der arbejder for gadehunde, og det vil jeg gerne støtte. Jeg må vist erkende, at jeg ikke når at bruge det lager af strikkegarn, jeg ligger inde med!

Selvfølgelig måtte jeg også forbi kirkegården i Kjellerup. Det er ikke så ofte, jeg kommer der – der er langt at køre. Men heldigvis ved jeg, at det bliver passet godt.

Der er kønt, hvor Søren er bisat i sine forældres gravsted. Den efterhånden store japanske løn, som Søren selv har plantet, er et meget karakteristisk kendetegn.