Der er godt gang i long-arm-quiltemaskinen på Depotgården!
I går hjalp Laila først en gæst med at bruge maskinen, så hun kan quilte et tæppe i morgen, og derefter quiltede hun et meget flot tæppe, som Rita har håndsyet i Log Cabin mønster i sarte, lyse farver, som hendes barnebarn selv har valgt:
Det er meget yndigt, og quiltningen med hjerter er ualmindelig flot:
Jeg havde en aftale med Laila om at komme med 2 puttetæpper, som hun vil quilte, så ville hun sætte det ene op, så hun kunne quilte det i dag. Men hun kunne ikke dy sig, så inden vi så os om, var hun i gang med at quilte det:
Det bliver rigtig flot…
..og der gik ikke lang tid – så var hun færdig:
Hun er godt nok hurtig!
Så nu er et igen op til mig at sy lukkekant på – det vil jeg gerne, jeg synes jo, det er en rigtig god samarbejdsaftale, vi har!
Og faktisk syede jeg det sidste af lukkekanten færdig på det sidste puttetæppe, Laila har quiltet, mens hun quiltede. Det er også et meget flot, og helt anderledes tæppe, syet af Merethe på Sjælland: