..når man vander flittigt – som jeg har gjort hele sommeren..
..ved de 2 vinstokke, som jeg fik fra ældstesønnens have i foråret, hvor jeg blev forberedt på, at de nok ikke gav noget i år. Men det gør de, se bare her, hvordan druerne snart er modne og plukkeklar! Jeg ved, hvor godt de smager, men de mangler lige lidt endnu – jeg har prøvet at smug-smage!
En anden ting, som jeg ikke har været helt så flittig med, er den cardigan, jeg er ved at strikke til Christina. Den strikkes på pinde 6 og med 3 tråde garn, og det har mine skuldre det ikke så godt med!
Men nu skal den være færdig, så hun kan få glæde af den i efteråret og vinteren. Hun har selv valgt mønster og farve, og nu var hun her i eftermiddag for at prøve længden (jeg glemte at tage billede) – og det var godt, jeg fik sms-et til hende i dag, den er nemlig knap så lang som mønsteret siger, men den passer perfekt! Og hun var enig med mig: den skal ikke være længere, bortset fra 5 cm retstrikning forneden. Så det er jeg ved nu, så kommer der en laaang kant hele vejen rundt langs forkanter og hals, og derefter ærmerne. Jeg er sikker på, at den bliver et hit!