Efter tøjvask, som blev hængt det ud i det gode vejr, og efter at have pillet mine fejlsyninger op og syet sammen igen hele formiddagen, gik Diki og jeg en lang tur “på opdagelse” i Erritsø, på steder, som vi aldrig har været før. Faktisk var der et tidspunkt, hvor jeg ikke var helt sikker på, hvor vi var 😉 ! Min stedsans har aldrig været den bedste! Men i dag var den god nok, og vi fandt hjem igen!
Det er lidt sjovt med Diki, for man kan tydeligt se, når det er ukendt terræn, vi går i. Så har han mere travlt end sædvanligt med at snuse rundt og give sig god tid til at undersøge alting – ikke mindst når det er i noget skovlignende, hvor der sikkert dufter af mange andre hunde!
Det var et godt afbræk, så nu skal de 5 rækker til sengetæppet, der blev syet om, stryges, så de kan sys sammen. Jeg er stadig ret begejstret!