Vi fik desværre en meget sørgelig besked i går. Sørens fætter, som han holdt meget af og har haft meget sammen med næsten hele  sit liv, har været meget syg det sidste halve år, og nu blev det for hårdt for ham, så han gav op og døde i går. Vi troede ellers, at de sidste 2 operationer havde hjulpet, men nej, han fik det dårligt igen, og det klarede han ikke.

Det er så frygtelig trist, og jeg kan godt mærke på Søren, at det har dumpet ham ned i et hul. Fætteren var et dejligt, lunt og hyggeligt menneske, han boede på deres fælles farfars gård, som han af sjove genveje var blevet ejer af, og der var jo mange gange  “husker du”, når vi var der og gik ture, hvor de havde leget som drenge.

Men selv om det er svært for hans familie, så ønskede han ikke et uværdigt liv, og vi vil mindes ham som et stærkt menneske.