…så det kan knibe at lægge den fra sig!
Nej, det er sjældent, at en krimi virker sådan på mig – og det er en ulempe, for så mister jeg ofte tråden! Og jeg kan godt falde i søvn over en krimi, hvis jeg læser i sengen.
Jeg har yndlingsforfattere, og en af de bedste er Rosamunde Pilcher. Til en rund fødselsdag (60 – tror jeg), fik jeg “Konkyliesamlerne”, og dengang kendte jeg slet ikke forfatteren. Det gør jeg nu! Jeg er ikke sikker på, at jeg har læst alle hendes bøger, men flere af dem har jeg læst flere gange.
Forleden kom jeg pludselig til at tænke på, hvor den bog var? Jeg var jo nødt til at sortere kraftigt i mange af de bøger, vi havde – og som i forvejen var reduceret nogle år forinden – så børnene måtte tage, hvad de ville have, og jeg tog selv så mange, jeg mente at få plads til efter flytning. Resten gik til genbrug.
Men selvfølgelig havde jeg stadig “Konkyliesamlerne”, og så gik jeg i gang med at læse den, igen – igen. Jeg tror, det er 4. gang, og den er lige god også denne gang.
Jeg elsker hendes måde at skrive på, og selv om jeg sagtens kan huske handlingen, er den lige fængslende. Hendes beskrivelser af mennesker, detaljer, landskaber, hendes have osv er utroligt levende.
Jeg kan næsten ikke stoppe med at læse! Laver læse-pauser i løbet af dagen, og synes næsten, at jeg “snyder” lidt i forhold til, hvad jeg egentlig havde tænkt, jeg skulle lave af mere nyttige og produktive ting!
Jeg har set nogle af hendes bøger som film – men det er slet, slet ikke det samme! Der mangler alt for mange af de fine detaljer, selv om det er dejlige film isoleret set. Jeg har ikke læst/hørt dem som e-bøger el. lydbøger, og jeg tror heller ikke, jeg skal det, selv om jeg ellers gerne vil høre lydbøger, mens jeg syr. Rosamunde Pilchers bøger skal nydes, og det skal ske i mit eget tempo.
Men jeg kan godt strikke, mens jeg læser, bare det er et enkelt mønster, som fingrene selv kan klare uden tænkning!
For rigtig mange år siden købte jeg Konkyliesamleren på loppemarked., læste den og satte den så op hvor de bøger jeg vil eje står (andre må gå videre ud i verden) På et tidspunkt spurgte min svigermor om jeg kendte den bog, jov da, og jeg har den. skal du låne…jo tak…Efterfølgende lånte hun den 4 eller 5 gange og hver gang spurgte hun til bogen som om hun aldrig havde læst den før. Hver gang jeg kommer om ved bogen tænker jeg på svigermor som ikke er her mere. Det er en super bog som kun kan anbefales. GO` DAG HERFRA.
Når en bog er skrevet så godt som denne (og andre af samme forfatter), kan man læse dem igen og igen. Jeg har det så ikke som din svigermor, for jeg kan sagtens huske handlingen og personerne, men genkendelsen er kun med i min glæde!
Min gamle svigermor (for længst afdød) opdagede sent i livet glæden ved at læse gode bøger – hun havde ikke haft tid tidligere! Og hun lånte ofte bøger, som hun fik med hjem, når hun var hos os på lang weekend. Engang ringede hendes datter og spurgte, hvad det dog var, hendes mor var i gang med at læse, for hun havde ikke tid til noget som helst pga den/de bøger, hun havde lånt. Det var såmænd “Borte med blæsten”, som også er en af de romaner, jeg har læst flere gange, første gang allerede som stor pige, og som min lillesøster derefter sled helt op, så hun fik den i ny indbinding som extra konfirmationsgave!
Jeg tror såmænd godt svigermor kunne huske, ville bare ikke være ved at hun blev nød til at læse bogen igen.
Tænk Borte med blæsten”, har jeg aldrig læst, eller set på film. Det må da være en fejl i min opdragelse. Måske det skulle være et projekt til vinteren….nu vil jeg lande foran flimmeren, enten med mit strikketøj, eller kniplepindene.