…når nogen spørger direkte eller “fisker” efter, om jeg sælger patchwork eller strik, eller syr på bestilling.
Det har jeg gjort – ikke ret mange gange – og meget få gange hvad angår strik. Det er helt typisk, at prisen på strik ikke regnes for ret høj – guderne må vide hvorfor, da garn er dyrt, og det tager mange timer at strikke, hvad enten det er sokker eller større ting.
Når jeg bliver spurgt direkte om patchwork, siger jeg altid, at jeg er dyr! Og jeg forklarer også, at materialerne er dyre, og at det tager meget lang tid. Og at jeg hellere vil sy puttetæpper gratis til børn, der trænger til en opmuntring, end at sælge til en pris, som jeg ikke er tilfreds med, da jeg så føler, at arbejdet ikke påskønnes tilstrækkeligt!
Jeg elsker at sy patchwork, og det fine ved Projekt Puttetæpper er – udover at nogle børn får et flot tæppe – at jeg kan sy lige så meget, jeg har lyst, og i hvilke farver og mønstre, jeg vil!
Jeg ved så også godt fra de gange, hvor jeg har syet på bestilling, at jeg føler, jeg har det “hængende over hovedet” som en forpligtelse, hvad det jo også er, når jeg har påtaget mig det. Og det stresser mig!
Så da jeg for nylig blev spurgt af en helt ukendt, om jeg ville strikke en lille babytrøje, så trak jeg meget på det og satte en høj pris. Så hørte jeg ikke mere! Og det er OK for mig!
Men jeg elsker at sy gaver!
Det er så rigtigt som du siger ingen regner det for noget, men det kan godt stresse en. Meget nemmere med puttetæpper ingen forventer noget, stof og mønster bestemmer man selv. Når man ser børnenes ansigter bliver man bare glad. venlig hilsen kate
Kender det. Har øvet mig i at sige nej og begrunder det med at min strikketid er begrænset så jeg vil kun strikke det jeg selv har lyst til. Bestillinger trækker energien ud af mig….. Strikker gerne gaver 🙂
Kunsten at sige nej på en pæn måde er god at kunne. Jeg er også ofte blevet spurgt, men folk vil ikke betale for arbejdet, og nogen gange helst ikke for garnet heller (ikke det det koster, i hvert tilfælde). Og som du er inde på, stresser det helt urimeligt ! Det skal være sjovt at strikke og sy! Synes også at folk der sælger strik og andet håndarbejde sælger det for billigt. Men det er meget svært at sætte en pris folk vil betale og som samtidig står i rimeligt forhold til arbejdet. Mange varme efterårshilsner til dig og Diki (samt alle andre der læser med) fra
fru Jensen
Gudhjem
Tak for jeres kommentarer, som viser, at I ved, hvad jeg snakker om!
Man støder jo af og til på det, og jeg har læst/hørt mange historier om argumenter som “Du strikker jo alligevel så meget!” – ja, men er det ikke urimeligt, når man bare tror, det er en selvfølge at kunne ønske sig det uden at give lidt for det – eller hvad det koster i det mindste?
Og hvis forsøger at fortælle, hvad strømpegarnet alene koster, så er man ikke interesseret – og da slet ikke en “arbejdsløn”.
Du har ret Kirsten, man skal kunne sige nej på en pæn måde!
Og så er det noget helt andet at give hjemmegjorte gaver – det gør vi jo meget gerne!
Man kan jo ogsaa saette den pris paa paagaeldende haandarbejde, som man mener det er vaerd. Men vel at maerke kun, hvis man er interesseret i at tjene en ekstra skilling, som kunne bruges til lidt ekstra forkaelelse, hvis man ikke direkte har brug for pengene.
Jeg kender en raekke damer i Laos, der vaever og syr de smukkeste ting. De saelger deres kunsthaandvaerk, og har god gavn af indtaegten samtidig med at de helt sikkert fornoejer sig med at fremstille flotte ting, bruge fantasien paa ny maader, lege med farver og former (som jer der syr patchwork). For dem er ansporingen sikkert foerst og fremmest oekonomisk (jeg skulle nok sige udelukkende), men paa grund af det oekonomiske pres, faar de lavet noget, der forskoenner livet for dem der koeber, men ogsaa for dem der fremstiller. Men for en der saadan cirka har det man skal bruge, er det selvfoelgelig kun en ide, hvis man har lyst.
Og den lyst faar du vist styret til overmaal i dit puttetaeppe projekt og via fremstilling af gaver til dem du holder af osv.
Det har du nemlig fuldstændig ret i, Gitte! Og hvis jeg havde brug for indtægten, ville jeg også se helt anderledes på det.
Men det er alligevel lidt sørgeligt, at håndarbejde i DK ikke regnes for noget, der skal betales ret meget for – sådan generelt, der er bestemt også nogle, der er klar over værdien.