Jeg har lige set “Gift ved første blik” på DR, og da de 4 deltagere i dette afsnit blev præsenteret, lagde jeg selvfølgelig mærke til, hvor de kommer fra, og blev interesseret, da jeg så, at den ene kommer fra Brædstrup – mon det var nogen, jeg kendte?
Da han så kom på skærmen, var der ikke umiddelbart noget, der virkede bekendt, men han er selvfølgelig også yngre end mine børn.
Da han så viste det, hus, han bor i og er ved at sætte i stand, og fortalte, at det havde været hans barndomshjem, og man så landevejen, der fører forbi – så var der lige en klokke, der ringede.
For jeg kender godt hans forældre, hans far og jeg havde samme arbejdsplads, ham har jeg kendt i mange år. Og vi købte juletræ og pyntegrønt til jul hos dem. Og så kunne jeg også godt genkende begge forældres træk i hans ansigt.
Senere så jeg dem også blandt gæsterne, så den var jo god nok. Det må jeg følge med i!
Alle 4 unge deltagere i dette tossede eksperiment virkede i øvrigt meget sympatiske, og umiddelbart har de nok en chance for at finde hinanden på længere sigt!