Fin aktivitet med “Tærtefutter” mm!

tærtefutter 1

Da vi var på udflugt til Den Lille Lade for et par uger siden, fik vi lækre tærter til frokost i caféen, serveret på tærtefutter. Og selvfølgelig måtte vi selv prøve at sy sådan nogle og købte derfor mønster.

I dag havde vi aftalt, at vi skulle sy dem. Ruth havde syet en på forhånd, så det var gennemprøvet, og så gik vi i gang med at måle op og klippe ud.

tærtefutter 2

Else Marie var hurtigst! Hun fik sin færdige i flot stof med papegøjer!

tærtefutter 2 bag

Og en fin bagside – her med meget synlige “ører”..

tærtefutter 2 m fad

..og med fad. Der er 2 lag thermolam indeni, og også i ørerne, så man ikke brænder fingrene.

tærtefutter 3

Laila fik også sit færdigt –

tærtefutter 3 m fad

– syet i hør, meget smukt og enkelt.

Det er jo det fine ved det: foruden at det er praktisk, kan man også sy det i mange forskellige udgaver efter smag!

dreambird barn

Men hele dagen gik ikke med tærtefutterne, der var også nogle, der havde travlt med strikketøj – som Annie, der er ved at lave et mini-Dreambird-sjal til sit barnebarn Dagmar på 5 år, magen til det mor’en har fået!

julekalender

Annie brugte også en del af dagen på at sy på den flotte julekalender til Dagmars lillebror Valdemar. Der mangler stadig nogle småtterier, og den udvikler sig hele tiden – den bliver utroligt fin og detaljeret.

Og nu er vi så en hel masse, der skal have syet vores tærtefutter færdige derhjemme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *