Stemningsfuld Tivoli-jul

tivoli 7

Vi var – næsten – heldige med vores Tivoli-tur i går. Vi snakkede netop om, at det var det helt perfekte vejr med klar himmel, der begynder at mørkne ved 16-tiden, når de tusindvis af lys bliver mere og mere tydelige. Det var køligt og en smule frisk blæst, men ikke den regn, der var forudsagt … men SÅ, lige pludseligt kom ikke bare regnen, men også hagl, der piskede og sved kinderne! Vi nåede at blive våde, før vi fandt læ på Færgekroen, hvor der var næsten alt optaget, bortset fra en veranda, der var overdækket og med varme i loftet og dejlige tæpper på stolene til at tage om skuldrene eller sidde på. Og der kunne jakker, tørklæder og huer tørre delvis, men vi spiste en god wienerschnitzel!

tivoli 1

Vi var i godt selskab med “Gud” = Victors elskede gudmor, og nåede heldigvis en stor del af Tivoli rundt, før regnen kom.

tivoli 6

Victor tager nogle af forlystelserne sammen med Mor eller Far. Andre er han blevet stor nok til at prøve selv:

tivoli 2

tivoli 3

Veterantoget kan han også selv køre, så vinker vi til ham! (Det lykkedes ikke at “fange” ham med kameraet)

tivoli 8

Jeg bliver aldrig træt af de smukke udsmykninger!

tivoli 4

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *