..fik jeg “besked” på i dag i en samtale med et familiemedlem. Jah, det er jo nok meget fornuftigt nu i den mørke tid, og jeg har også gjort det om aftenen de 2 første vintre, jeg har boet her. Men jeg har ikke gjort det endnu, selv om det godt nok er meget mørkt udenfor, og jeg ikke ville lægge mærke til, om nogen kigger ind ad vinduerne. Jeg føler mig lidt “indelukket” med gardinerne trukket ned.

Men det, jeg fik fortalt i dag, rystede mig godt nok lidt! Et familiemedlem på 89 år, som bor alene i et temmelig stort hus i et villakvarter, har haft indbrud, mens han var hjemme og sad og så TV i en stue i den ene ende af huset, mens indbruddet skete i soveværelset i den anden ende, uden at han bemærkede noget, før han ville gå i seng. En dør fra haven ind til soveværelset var brudt op med et brækjern, og der var stjålet, hvad der var af værdi, dvs smykker.

Man kan mene, det var heldigt, at han ikke hørte noget og gik derind, for så kunne han have fået en i hovedet med brækjernet!

Der er noget, der tyder på, at tyven har udforsket hans gøren og laden og derfor har undladt at bevæge sig længere ind i huset, hvor andre værdier befandt sig (det gør de ikke mere!).

Men han har aldrig tænkt over, at han skulle trække gardinerne for vinduerne – måske fordi huset ligger lidt højt i forhold til gaden – til gengæld tilgængeligt fra havesiden, hvilket han ikke har tænkt på.

Nu er jeg lidt heldig i den henseende, for jeg bor i et rækkehus, hvor man i givet fald skulle igennem andres haver, og der er både hække og hundehegn at passere bag huset. Men nu tager jeg også det gode råd til mig (det stammer fra en politi-kvinde) og trækker gardinerne ned ud til gaden.

Og så har vi i øvrigt fået Nabohjælp.

Men hvor er det dog synd for en gammel mand at opleve den slags, som efterfølgende godt kan give nervøsitet eller angst!