Så starter min jul..

julestjerner

..med julestjerner i den store kobberkedel. Og så tænker jeg på Søren. For han elskede Julestjerner og købte altid som noget af det først, dvs i november, 4-5 store Julestjerner, som skulle stå i kobberkedlen, som han havde fået af sin Mor. Den er ikke gammel, hun kendte én, der lavede sådan nogle. Den har en indsats, der kan vendes om, så blomsterne står højt, og egentlig blev den brugt til brænde, da vi havde brændeovn.

Søren fik den pudset meget flot – og betalte i dyre domme for det! Jeg har ikke kræfter til sådan et stort pudsearbejde, så den får lov at stå, som den er.

Men nu er den første juletradition udført!

I morgen følger den næste, når HANNE’s hemmelige Jule DHA = Del Hver Advent – et gratis mønster – starter.

Og så skal jeg have hængt lidt julelys-kæder op udendørs, men det skal jeg se, om jeg kan få hjælp til!

2 tanker om "Så starter min jul.."

  1. Jeg pudser aldrig kobber, men jeg køber en bøtte citronsyre i Matas, og blander citronsyre, vand og lidt opvaskemiddel. Derefter vasker jeg bare delene med en blød svamp og skyller med varmt vand.
    Opskriften står på bøtten med citronsyre.
    Det holder ikke så længe, som hvis det blev pudset, men det er supernemt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *