Det har voldt os store spekulationer, hvordan Søren skal komme til Horsens sygehus i morgen til den MR-scanning, som han endelig blev indkaldt til, efter at han var”blevet væk” i deres system, så der er gået næsten en måned, fra den blev bestilt. For med defekte bremser kan jeg ikke køre ham, og pga weekenden er det for sendt at bestille en Falck-kørsel igennem sygehuset. Men nu ringede ældste søn, at han kommer og kører sin far, for han er blevet beordret til at holde nogle af de mange feriedage, han har til gode, fordi han var sygemeldt så længe efter sin hofteoperation. Og han kan godt nå at være her inden. Det lettede!

I det hele taget er stemningen lidt lettere i dag, for nu har Søren det forholdsvis godt og ingen smerter, efter en skrækkelig aften og nat med mange smerter og voldsomme svedeture, hvor jeg måtte skifte hans pyjamas og sengetøj 2 gange. Og hvor det nye morfinplaster løsnede sig, så det også måtte skiftes før tiden.

Igen har vi haft hjemmesygeplejerske, og igen har vi haft en positiv oplevelse med et forstående og tålmodigt menneske, der lyttede og gav gode råd. Måske er morfinplastre en for lav dosis, men nu ved vi, hvor meget supplerende han må få. Og igen blev vi opfordret til bare at ringe, og der blev lavet aftale om, at sygeplejersken kommer og skifter plastret, selv om jeg godt kan gøre det. “For det kan være rart, at der kommer en fagperson fast”!

Jeg fik også gode råd om, hvad jeg måske kan lokke Søren til at spise, når appetitten er lille, og jeg fik opskrift på en proteindrik, der er både billigere og smager bedre, end den dyre, man kan købe.

Hjemmelavet proteindrik: ½ kærnemælk + 1/4 piskefløde + 1/4 juice + sukker, evt. suppleret med blendet frugt fra fryseren.

Så Whisky og jeg lagde formiddagsturen forbi REMA og købte ind af kærnemælk, piskefløde, juice og svedskegrød, som var blandt det anbefalede. Det gled ned! Og humøret er meget bedre nu, hvor han har bedt om rå gulerødder!

Jeg ville forresten ønske, at jeg havde haft kameraet med på vores tur, for vi mødte en flink mand med en skøn hvid golden retriever, som fik lov at lege med Whisky. De fleste hunde og ejere er betænkelige pga hans størrelse og voldsomme iver, men 1-årige “Louis” havde leget med Grand Danois i går uden at lade sig imponere, så Whisky ku’ bare komme an! De tumlede rundt både på engen og ude i søen begge 2, det var herligt. Men pludselig kunne jeg se, at Whisky var kørt træt, så han kom villigt og fik snor på, da jeg foreslog ham at gå hjem. Det er han ellers ikke meget for, når der er nogen at lege med.