Jeg har i mange år samlet på Jette Frölich julepynt, bl.a. i de år, hvor hun havde juleudstilling på Løndal. Jeg holder meget af hendes stil og de lette, elegante ting, hun laver – også selv om de er dyre.
Da jeg var i Tivoli for et par uger siden, købte jeg denne sølvstjerne, som er meget fin med lys indeni og et lille batteri, som man ikke lægger mærke til, fordi det hænger ovenover i sømmet. Den kan også anvendes som juletræsstjerne, men jeg har ikke juletræ mere.
Julepyntningen her foregår lidt ad gangen, det er det hyggeligste, så ser jeg tingene mere, og det stresser ikke! Så i dag er der hængt hjemmelavede, store hjerter op i 2 vinduer, og store stjerner (kopier af Georg Jensen stjerner, men skåret af mig i guldkarton for mange år siden) i 2 andre vinduer.
I morgen finder jeg lidt mere frem.