Scanningen i går var der ingen ben i så vidt jeg forstod på mand og søn. Den varede 45 minutter, og nu kan der gå op til 2 uger, før vi får besked om – ja om hvad? behandling med stråler går jeg ud fra, jeg håber, der ikke er for lang ventetid.
Vores læge har ordineret supplerende morfinplaster, og det hjælper på smerterne, men gør Søren mere træt.
Og dyrlægen ringede i dag om de resultater, han har fået af Whiskys blodprøver. Der er ikke noget i vejen med bugspytkirtlen, men hans tyndtarm optager B-bitamin og folin for dårligt, så han skal have indsprøjtninger og fortsat diæt. Det får jeg mere at vide om i løbet af nogle dage.
Men jeg fik en spændende invitation i dag, idet jeg blev spurgt, om jeg ville komme ud på en efterskole, hvor de har patchwork som tema i en emneuge, hvor jeg skal vise nogle forskellige ting og fortælle om patchwork. Det passer jo perfekt med, at jeg har en masse puttetæpper klar til udstilling fra på søndag, så jeg kan læsse bilen og vise dem en hel masse meget forskellige tæpper, fortælle dem historien om Projekt Puttetæpper til børn på julemærkehjem, f.eks. hvordan patchworkere rundt omkring i landet syr blokke efter samme mønster og sender ind, så andre laver søde, sjove, flotte tæpper, som børnene får til evigt eje! Det ku’ måske endda være, der var nogle, der ville være med til at sy en blok og dermed være med i fremstilling af et tæppe?
Jeg vil selvfølgelig også tage andre ting med og vise dem, hvad det hele kan blive til af tæpper, tasker, dækkeservietter, babytæpper, kurve osv osv.
Det besøg glæder jeg mig til!
Ja, men den ventetid kan jo også være træls, som i siger derovre. Har du nu fået ordnet bremserne inden du skal afsted. 😉
Det har jeg inge, mekanikeren ringede her til aften, at den er færdig.
Dwjligt at høre, du så igen er sikker i trafikken, der skulle jo nødigt ske dig noget. 😛
Hej Hanne
Ja du har da nok at se til i øjeblikket´…….
God ide med efterskolen og alle puttetæpperne…..
Så du avis udklippet??
Hilsen Hanne