Jeg har lyst til at komme med et dybfølt hjertesuk!

Hvordan kan det være at der er SÅ mange “mørke” cyklister – børn som voksne – om morgenen i denne mørke tid? Jeg går hver morgen med Diki og undres og er faktisk meget nervøs for de usynlige cyklister i den livlige trafik omkring kl. 7.30-8.00. Der er heldigvis også mange med flot lys på både for og bag, men det gør måske de mørke endnu mere usynlige.

Det er børn på vej til 2 skoler i nabolaget og voksne. Nogle af dem kører endda i grupper på 2 – 3 stk. uden at tænke på, at de “oplyste” måske skulle køre yderst.

Jeg er både nervøs og meget vred! Tænker ikke bare på den, der kommer til skade, men også den bilist, der uskyldigt kommer til at køre på en mørk cyklist!

Der også – og det skal med – forældre, der følges med deres børn i fin, oplyst stil, jeg møder endda en mor, der på sit trehjulede handicapkøretøj følger tæt bag ved sit barn.

Men hvor er der mange uden lys, der kører mellem de mange biler på en ikke særligt bred vej, hvor der også er chikaner, som de skal uden- eller indenom .

Hvad tænker I på, forældre?