Efter 4 juledage i Brøndby hos Victor og hans far og mor er Diki og jeg hjemme igen – og det er dejligt! Jeg kan godt mærke på mig selv, at vi er vant til at gå alene sammen, så når der hele tiden sker så meget, bliver vi trætte!
Ved afskeden fik Diki et rigtig knus af Victor – det er stort, for han har tidligere været lidt betænkelig og bange for, at Diki skulle hoppe op af ham. Det er overstået, nu er han meget glad for ham.
Turen hjem gik heldigvis godt, selv om det regnede meget, og trafikken var tæt. Bilisterne kørte rigtig pænt, så det gled rigtig fint – men selv om jeg er en gammel bilist lader mig alligevel irritere, når der ligger en lille bil ude i 3. bane på motorvejen med 80 km/t ! Fuldstændig upåvirket af overhalinger og den kø, den skaber.
Nå, der var ingen uheld, såvidt jeg kunne se, og jeg skulle jo heldigvis køre fra ved Fredericia S, så de problemer, der er med meget vand omkring Taulov, kom ikke til at genere mig.
Og huset har klaret sig selv alene med alt det lys og tænd/slukure, jeg har, så nu skal der pakkes ud og slappes af med en kop te og et stykke af det hjemmebagte franskbrød og Castello, som sønnen gav mig med hjem!
Jeg syntes du er sej, kære Hanne, mht at køre alene til Kbh. selv om jeg er derfra, skulle jeg ikke nyde noget, selv om jeg er fra de kanter.
Nu skriver vi snart 2016, så godt nytår – glæder mig til flere af dine “klummer”. Knus fra Diana
Njah, Diana, for nogle år siden ville jeg også have været ked af det – men efter at Søren blev syg, og efter jeg blev alene har jeg kørt relativt meget og har fået rutine, og nu synes jeg, det er helt OK. Jeg tager nu mest toget til København, men med gaver fra hele familien og hund med tilbehør, så var det nemmere at pakke bilen. Jeg havde ikke gjort det, hvis det tegnede til sne.
Ja, netop – jeg mente også, du tog toget førhen, men du klarede jo egen transport til ug.