Min højre hånd skal have ferie et par dage!

Jeg har besluttet, at det er nødvendigt at give min højre hånd fri et par dage, efter at jeg har syet lukkekant på 3 – tre – tæpper i dag!

Jeg troede ikke, det var muligt, men det var det. Håndboldkampen lagde kulisse til det sidste af nr. 2, og lige før kampen havde jeg maskinsyet kanten på nr 3, så jeg bare kunne fortsætte på det.

Jeg syr altid en dobbelt kant på tæppet med maskine, og så stafferer (håndsømmer) jeg den på bagsiden af tæppet. Det kan jeg gøre i lænestolen. Og jeg blev færdig, så nu kan de blive fotograferet i morgen tidlig.

Men jeg kan godt mærke det i højre hånd og underarm!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *