Hanne Falkenberg – igen!

Jeg har det sådan, at jeg skal være “moden” til et nyt projekt – især, hvis det er noget, jeg rigtig gerne vil i gang med, men først skal være klar til!

ballerina

Sådan er det med det “Ballerina”-strikkekit af Hanne Falkenberg, som jeg var så heldig at bytte mig til for knap ½ år siden. Der var andre ting, som skulle være klaret, før jeg gik i gang – og jeg har det også fint med at gå og glæde mig til det!

Nu er det tiden. Jeg har fundet det frem og har planlagt det i dag. Det er bl.a. hvilken str. jeg vil strikke det i, og hvordan farverne skal fordeles, de ligger nemlig temmelig tæt.

ballerina 2

Og så synes, jeg det er en god måde at få afprøvet de nye strikkepinde – til andet end karklude 😉 ! Jeg glæder mig!

Et af de projekter, jeg skulle være klar med, er et nyt hønsestriktæppe…

hønsestrik

… til en lille pige, som kommer til verden om ca. 1 måned. Det er så langt nu, at jeg kan se enden på det, og det er fint at begynde på Ballerina, for hønsestrik skal jeg kigge på og tælle, mens cardigan’en som alt HF’s strik er ene retstrikning, så det kan jeg se TV eller læse til.

Og 2 karklude er færdige og ligger i vaskemaskinen nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *