Jans fødselsdag i går blev fejret med hjemmelavet lagkage til eftermiddagskaffen – lavet af fødselaren selv! Det er han rigtig god til, og derhjemme klarer han sig med sin kontor-kørestol, så det går fint.
Jeg skulle også blive til aftensmad, selv om det ikke fremgik af invitationen ;-), for svigerdatteren ville gerne have mig til at hjælpe hende at lave Jans livret: Forloren hare!
Den må have været god, for Christina, der ellers er småtspisende som slanke teenage-piger ofte er, spiste 3 stykker!
Det var en hyggelig dag og aften, med en masse snak. Jeg havde medbragt en hjemmestrikket karklud, som det nu er blevet så populært, så svigerdatteren kan afprøve den, så kan hun få nogle flere!
Fødselaren fik 2 kæmpestore hovedpuder – det er så heldigt, at en sengetøjsforretning holder ophørsudsalg!
Og Diki nyder i den grad at være på besøg hos familien, børnene leger og kæler meget med ham, og han får god mad! Så han glemte, at vi havde et par lidt hårde soigneringstimer herhjemme, inden vi gik! Han havde nogle filter, som vi ikke helt har fået bugt med, men det hjælper.