Hvor er han? Nu skal jeg ikke lige vække ham!…..øhhh

Altså: Diki er på besøg hos Christina og familien, han er her ikke! Men jeg kan bare ikke ryste ham ud af mit hoved, for han er her jo altid. Han følger mig fra stuen til arbejdsværelset og omvendt – han sidder og venter, når jeg spiser – han sover i soveværelset – eller i sin kurv ved siden af mig, mens jeg arbejder.

Men nu er han her ikke – og jeg savner ham – altså!

Jeg skal til Viborg i morgen til patchwork-dag, og jeg skal køre så tidligt og være væk så længe, at det ville være synd, hvis han skulle være alene hjemme, hvilket han ellers er dygtig til. Så det nemmeste for alle parter var, at jeg allerede først på aftenen fulgte ham over til familien med hans pik-pak: snor, seng, mad, legetøj og godbidder. Han har det godt der, og Christina elsker at være hundesitter. Så nu skal jeg gøre mig færdig og pakke sytøj, “show-and-tell”-tæpper mm sammen, så det er klar til at komme ud af døren.

Bare det nu ikke sner for meget – så bliver jeg hjemme.