Vi har fået doneret en del stof til Projekt Puttetæpper af en enkemand til en patchworker. Han afleverede det selv og spurgte ved samme lejlighed om hjælp til at finde én, der ville sy hans kones sidste tæppe færdigt. De havde købt mønster og stof på en ferie i udlandet, og hans kone var begyndt på det, men nåede ikke så langt.
Jeg var slet ikke i tvivl om, hvem jeg skulle spørge. Det var så fint skåret og syet, og jeg er ikke så dygtig og nøjagtig. Men jeg er så heldig at kende Birgith, som netop syr så nøjagtigt og i det hele taget er meget dygtig.
Jeg kunne jo godt mærke på manden, at det var vigtigt for ham, og det kan jeg godt forstå!
Birgith sagde ja til at kigge på det – og heldigvis også til at sy det færdigt. De 2 har så selv snakket sammen og aftalt det videre forløb, bl.a. at det ikke skulle være et sengetæppe som planlagt, men et tæppe til sofaen, som vil blive set meget mere, og som han kan nyde hver dag!
De aftalte også en pris, som Birgith ikke selv ville modtage, men som han har betalt ind til Julemærkefonden. Quiltningen skal selvfølgelig være perfekt og smuk, så den betaler han Beo Beo for at lave professionelt!
Jeg er rigtig glad for at have været mellemmand, og jeg synes, det er blevet meget smukt – her er toppen før quiltning:
Det er flot, det tæppe. Jeg er fuld af beundring for det store arbejde der ligger bag.
Hvor er det smukt
Hvor er de flot.
Hvor er det et smukt tæppe, og hvor dejligt for manden at kunne mindes sin hustru på denne måde. Og så blev julemærkefonden samtidig betænkt. Vi (læs De Grønne Quiltere) syede for nogle år siden et tæppe til en enkemand. Han donerede hustruens stoffer og tilbehør til vores forening, mod vi syede et tæppe til det sidstfødte barnebarn, der således også fik.