Symaskinen drøner af sted

4 blokke

Ja, jeg har travlt – med at forsøge at sy blokke nok til et puttetæppe, jeg kan vise på Håndarbejdsmessen i Lillebælthallerne næste weekend! Men jeg er stadig i tvivl, om de må være så forskellige? Jeg overholder farvefordelingen for hver enkelt blok – men kan de gå i samme tæppe?

Jeg har sorteret nogle af dem fra, som jeg har syet indtil nu. De bliver gemt og brugt i et andet tæppe. Spørgsmålet er, om jeg når at sy nok, som jeg kan acceptere at bruge i samme tæppe?

Det sker ikke så meget ved, at jeg ikke når det, for der er allerede 2 dygtige og flittige tæppetanter, der har syet har syet hver sit “Georgia”-tæppe. Det ene har jeg vist for nylig, det andet har jeg ikke set, men jeg har fået at vide, at det er meget smukt. De vil begge blive udstillet på messen.

Men der er gået lidt sport i det for mig at få det tæppe færdigt – hvis jeg ellers kan godkende blokkene 😉

3 tanker om "Symaskinen drøner af sted"

  1. Jeg synes ikke, de er for forskellige.
    Er det ikke netop patchworkens oprindelige grund: Man bruger, hvad man har?
    Jeg synes, det ser fint ud, og jeg ville elske at have tålmodigheden til selv at lave et tæppe.

    • Tak for svar! Det er jo den største fornøjelse: at give sig tid til at pusle med farver og sætte dem sammen. Syningen er hyggelig, så prøv!
      Om ikke andet kan du jo sy nogle blokke til Projekt Puttetæpper, og får du ikke syet nok til et tæppe, så bliver dine blokke syet sammen med nogle, som andre har syet, og så bliver der endnu et tæppe til et barn!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *