En dejlig dag på Fjordmark

Det endte med, at jeg havde 35 puttetæpper med til Fjordmark + 2 flotte tæpper, som de må sælge på auktion til juni, når de holder gourmet middag med fundraising, + det gave-tæppe, som jeg har syet til Margrethe, den pædagog, som har arbejdet på Fjordmark i 30 år og nu går på pension.tæpper 1

Nogle af børnene hjalp som sædvanligt med at brede tæpperne ud i hallen, hvor de kan fotograferes oppe fra. “Desværre” skinnede den skønne sol så skarpt i dag ind ad de store vinduer ud mod vandet, at tæpperne var svære at fotografere. Men vi gjorde det så godt, vi kunne:

tæpper 2 tæpper 4 tæpper 3

Der var en anden pædagog, der havde 25 års jubilæum som nattevagt i dag, og det blev fejret med en reception, hvor jeg også var inviteret. Deres kok er umanerlig dygtig til at lave fin mad af sunde madvarer, og det kunne hun også, når det var pindemadder og andre småtterier, det gjaldt.

reception

Margrethe blev så overrasket og meget, meget rørt over det tæppe, jeg har syet til hende, så tårerne trillede!

margrethe

Det havde hun ikke forventet! Selv om hun så sent som i dag igen spurgte, om man ikke kunne købe et puttetæppe! (Det kan man ikke!) Det var ikke et puttetæppe, hun fik, men et personligt tæppe fra mig!

En tanke om "En dejlig dag på Fjordmark"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *