Jeg drømmer meget, og det er ikke altid, jeg kan huske, hvad jeg har drømt, sommetider kun noget af det. Men tidligt i morges dukkede både Søren og min Mor op i samme drøm – til stor overraskelse, bogstaveligt talt! For det skulle være en overraskelse, at Søren havde hentet min Mor på besøg!

Fuldstændig livagtig dukkede hun op med et dejligt smil, hun var godt klar over, at jeg ville blive glad. Klædt i en lys 2-delt dragt med sit krøllede brune hår, røde læber og negle, som altid pæn og velklædt.

Ret meget mere, husker jeg ikke, bortset fra det helt ulogiske, at Søren var syg, og det blev han først mange år efter, at hun døde.

Drømmen sad i hovedet på mig, da jeg stod op, og lige pludselig gik det op for mig, at det i dag, den 21. april, er hendes dødsdag.

21. april 1994 sad jeg med hendes hånd i min, da hun stille, stille åndede ud.

Det er ikke noget, jeg har tænkt på, så det er mærkeligt, det lige dukker op. Men derimod har jeg tænkt på, at til august er det 100 år siden, hun blev født.