Det flotte tæppe (synes jeg selv), som jeg hart vist lidt af den sidste uges tid, er nu afleveret og kan vises.
Det er en jubilæumsgave til forstander Vibeke Sørensen på Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund – og det er ikke almindeligt, at personalet på julemærkehjemmene eller andre overhovedet, kan få del i puttetæpperne. Det er en ufravigelig regel!
Derfor er dette tæppe heller ikke et puttetæppe, men en personlig gave fra mig, syet af mine egne stoffer.
Når man holder meget af et menneske, familie eller en ven, er den bedste gave, jeg kan give dem, er personligt tæppe, syet af mig, med tanke på personen, der skal have det, og som forhåbentligt vil glæde sig over det. Det er min erfaring, at sådan modtages det også.
Derfor har jeg syet dette tæppe med Kaffe Fassett stoffer, som jeg selv elsker, i smukke, smukke farver + balistoffer, der passer så godt til K.F.-stofferne. Og mønsteret, som jeg har købt hos Lene Krogh i Taulov (desværre nu lukket butik), gør sig også rigtig godt til disse stoffer.
Vibeke blev også meget glad for det.! Til lykke med de 25 år! Godt gået!