Søster Gitte og jeg har haft en dejlig dag! Først hentede hun sin bagage, der endelig var dukket op – kufferten havde fået fugt, så en del af indholdet måtte hænges til tørre eller vaskes! Hvordan det har kunnet ske – tjah det ved formentlig kun en fra flyselskabet! Men heldigvis var der ikke noget, der havde taget skade, heller ikke gaverne. Jeg har fået mine fine gaver, og resten af familien får deres, når vi holder fest på lørdag i Kerteminde.
Hun kunne lige nå at hente dem, før vi skulle til audiolog i Middelfart. Og det blev en god oplevelse! Det tog 2 timer, hvor audiologen afprøvede flere forskellige apparater, og de 2 i fællesskab fandt frem til det rigtige. Det er nu udlånt indtil mandag, hvor min søster skal derover igen for evt. korrektion og betaling! Det er da flot!
Vi aflagde visit hos ældstesønnen til kaffe og blev også inviteret til aftensmad, som svigerdatteren og jeg lavede i fællesskab, mens værten og hans moster tog en ordentlig snak om mange forskellige ting.
Det blev til “Appelsin-karbonader” med ris, som vores Mor har lært os at lave, og som stadig er en livret i familien. Det var meget hyggeligt, og Moster Gitte (i midten) var glad for at træffe dem efter så mange år og lære børnene at kende.
Ork, der er meget mere i vente!
Kære Hanne,
Først tak for alle dine dejlige indlæg på din blog, som jeg har fulgt igennem nogle år nu. Hanne vil du ved lejlighed røbe lidt om ‘appelsinkarbonaderne’? Det lyder som en forfriskende ide til det sommetider lidt smagløse kød.
På forhånd tak,
Venlig hilsen, Lykke.
Jeg vil gerne give opskriften på “Appelsinkarbonader” eller “Forloren Peking and”, som den hed i den opskrift, min Mor fandt for mange år siden i et blad:
Hakket svinekød blandes med fint revet skal af et par appelsiner og en håndfuld rosiner. Formes til karbonader, der vendes i mel og steges på panden.
Saften af appelsinerne + måske 1 – 2 mere hældes på panden sammen med 2 – 3 dl piskefløde, det koges stille sammen, smages til med salt, peber, og tilsættes lidt kulør. Pyntes med grofthakkede mandler og serveres med løs kogte ris.
Det lyder mystisk, men smager dejligt. Begge mine sønner har med succes serveret det for venner, og jeg har lavet det mange gange.
Det er svært at sætte mængde på, for jeg laver det på slump.
Anden og tredie generation eeeelsker også retten. Jeg river dog ikke skal ned i kødet, men væder kødet godt med apoelsinsaft og rosiner og “samler” så kødet med rasp. Så formes de til karbonader. Ligeledes vender jeg karbonaderne i rasp og ikke mel.
Tusind tak, Hanne.
Tak til Lykke, “der turde spørge”. Jeg er sikker på, der i mange pw-hjem – der følger Hanne – skal prøves en ny middagsret een af dagene, for den lyder så helt anderledes og spændende. Så også tak til Hanne, der “frigav” den.
Ja, I har nok hygget. Veninde Ulla – som du også har hilst på når vi har mødtes – især i Horsens på skolen, har en søster, der bor på 20. år i NZ, og lige nu plus hendes mand, er blevet statsborgere med ret til at beholde “det rødbedefarvede”.
Hun har været i DK både sidste år – på ferie -, og i år, da hun er blevet rejseguide i NZ, men ellers går der jo mange år imellem, og jeg ved hvordan man nyder og skønner på, når man ellers må “undvære”. Men du er sikkert også på Skype med din søster – en genial ting, hvor man både kan tale og se samtidig.
God dag til alle fra Diana
Diana, den lød så spændende, så jeg slet ikke kunne lade være.