Bare 6 dage – men hvilke dage!

200616 gitte

God rejse, søster Gitte, og tak for 6 dejlige, komprimerede dage med masser af snak, genopfriskning af gamle minder, en skøn weekend sammen med søster Lotte og hele resten af den nære familie!

Det er utroligt, hvor meget man kan få ud af 6 dage i hinandens selskab, godt nok efter 10 år, men med en fornemmelse af, at vi sås i sidste måned!

Dejlige timer, alle livretterne, sjov og snak med svoger (den eneste, der er tilbage, men gudskelov for ham!), alle vores børn, svigerbørn, børnebørn – også vores afdøde søsters datter – jamen det er en næsten ubeskrivelig oplevelse,…

…som jeg har ønsket mig i MANGE år! Nogle i familien troede ikke, det ville lykkes – men heldigvis blev det til virkelighed.

De praktiske ting nåede vi også: ørelægen, audiologen, det nye høreapparat, som i dag er blevet testet og justeret, og som ikke blev mere end halvt så dyrt som forventet, men nu fungerer fint! Sikke en service hos Audionova i Middelfart,  det var en ren fornøjelse. Og Frøs Herreds sparekasse vekslede de overskydende kroner  tilbage til dollars til en højere kurs end, da de blev sat ind på mit Dankort, som vi kunne bruge til at betale det hele med – og uden gebyr!
Og der blev købt ind i MATAS, + lakrids til kollegerne derude i Østen.

Afsluttende med et kæmpestort Stjerneskud, som du ikke kendte, hos Holms i Middelfart. Det var så stort, at ingen af os kunne spise det, så der blev en Doggy-bag med hjem til Diki. Han vil også savne dig, der er ingen tvivl om, at fra første øjeblik var du en del af hans “flok” = hans familie. Det er sjovt at hunde kan mærke det.

sovesofa

Og nu er dit sengetæppe på vej til Laos, spændende om du får det med som håndbagage!

Billederne fra dit 6-dages ophold i DK er ikke redigeret endnu – jeg har helt holdt fri fra alting, også bloggen her, i de 6 dage.

Vi ses!

En tanke om "Bare 6 dage – men hvilke dage!"

  1. Tak for de 6 gode dage Hanne, for al den gode mad, for omsorgen, for hjaelp til oerelaege og audiolog – og ikke mindst for det utrolig flotte taeppe, der uden problemer kom med som haandbagage, og som nu ligger og lyser op paa en seng, der tjener som sofa naer ved min arbejdsplads. Jeg kan ikke naenne at laegge det ovenpaa paa vaerelset, for saa ville jeg kun se det cirka hver morgen og sen aften.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *