En lille bitte gærdesmutte, som sikkert er kommet lige ud af reden (som jeg ikke ved hvor er), flagrede ind i min stue, mens jeg var ved at spise morgenmad.

Diki forsøgte selvfølgelig at få fat i det lille spændende væsen, men den landede heldigvis på min taske, der stod på spisebordet, uden at han opdagede det. Og det lykkedes mig at lokke ham ind i arbejdsværelset og lukke døren. Så kunne jeg lige så stille liste begge hænder omkring den – stiv af skræk, som den var – og lukke den ud, uden at jeg behøvede at jage med den.

Nu sidder den og sunder sig udenfor vinduet, jeg håber, den får samlet mod til at flyve videre.

Jeg har prøvet det engang før, hvor en hel redefuld gærdesmutte unger forlod den rede, jeg havde set i en klatrerose ved husmuren, forlod reden på én gang, og nogle af dem landede i mit skød! En enkelt fløj ind i stuen, og den måtte jeg jagte, så den fandt ud igen.