Lang og meget varm dag på Lillebæltværftet i Middelfart – men også utroligt hyggelig!

Jeg var blevet indbudt til at vise nogle puttetæpper, og det gjorde jeg selvfølgelig med glæde – og havde mange sjove oplevelser!

Der var rigtig mange besøgende i det gode (varme) vejr, og der var stor interesse for tæpperne, som havde fået en fin plads på et meget stort bord, hvor de lå side om side, lidt hen over hinanden, som vi også gør ved messer. Der var ingen mulighed for at hænge dem op, og der var en flot maleriudstilling bagved, men da der var god plads, gjorde det ikke noget.

Jeg havde medbragt min Hexagon Flowers quilt – lidt som blikfang og lidt som blær! Det var blikfang, idet jeg fik et enkelt staffeli at drapere det på! (Men det er stadig ikke et puttetæppe!) Der kom mange interesserede spørgsmål til de enkelte tæpper, og tæppet med Koala-bjørnene indbød til megen “a’en” !

Det var ikke så få, der studerede de enkelte tæpper nøje og derefter spurgte, hvad de kostede? Og når jeg så svarede, som sandt er: de er ikke til salg! så de meget forbavsede ud – for hvorfor var tæpperne der så? Ved alle andre udstillinger var der jo smykker, træskulpturer, malerier, glas-kunst og meget andet til salg! Men når de så fik historien om puttetæpperne, som sys og foræres til alle børn på julemærkehjemmene i DK, så kom der mange imponerede bemærkninger om, hvor flot man synes, det er! Og spørgsmål til, hvordan vi får det til at fungere økonomisk. Der var flere, der mente, at vi kunne sælge tæpperne og give pengene til julemærkehjemmene! Men det var ikke så svært at forklare, at den glæde, vi giver børnene, idet de får hver sit tæppe, er bedre anbragt, end de summer, vi nok alligevel ikke kunne få for tæpperne ved salg.

Det var virkelig hyggeligt og dejligt, og sikke da en masse kendte og ukendte mennesker, jeg fik en god snak med!