Det er her, jeg bruger meget tid, før jeg for alvor går i gang med et nyt projekt – denne gang en lille quilt, syet af silke slips.
Jeg er inspireret af dette, som Birgith har syet, og hun har både lånt mig sine skabeloner (12 x 12 cm) og givet mig en masse silkeslips, som hun havde til overs. Jeg havde også selv en del.
Så nu er jeg i gang og har foreløbig skåret 8.kanter, strøget helt tynd vliseline bag på og riet nogle på pap. I dette tilfælde et det nødvendigt med stryge-vlieseline og det dur ikke at lime silken på pappet, så er det ikke til at arbejde med de levende silker.
Jeg har mange flere slips, men nu skal jeg først bestemme mig for, hvilken farve, der skal bruges til de små firkanter mellem 8-kanterne. Og så er det jo dejligt at have et godt lager! For nogle år siden syede jeg mange små tasker, hvor jeg bl.a. brugte silke, og jeg købte også nogle lækre, lidt groftvævede stykker på Filippinerne for 13 år siden.
Hvad skal jeg vælge? Alle firkanterne skal være samme stof, ikke sort, men….