Helt utrolig flot donation

Jeg har i dag sammen med min veninde Jette modtaget 78 meget smukke patchworktæpper til Julemærkehjemmene!

sussan skov-petersen

De ar alle syet af Sussan i Asserbo, som er tæppetante og syr puttetæpper til børn på julemærkehjemmene, men disse tæpper, mente hun, var for små til at give børnene. De var syet som vægtæpper i forskellige størrelser, nogle ganske små, men en del af dem er ikke så små, at de ikke kan bruges at mindre børn.

sussan skov-petersen 4

For alle tæpperne gælder det, at de er helt utroligt smukke og perfekte i udførelsen.

sussan skov-petersen 2

Sussan håber at kunne flytte i et mindre hus inden for længe, så hun har ryddet op og samlet de mange tæpper sammen, hvilket helt klart har været svært!

sussan skov-petersen 3

Jette og jeg var ved at tabe underkæben, da vi sammen med Sussan fotograferede tæpperne. Vi måtte tage os i at gentage de store, begejstrede ord, der faldt os på læben!

sussan skov-petersen 8

Vi har lavet en aftale med Julemærkefonden, som er accepteret af Sussan: Tæpperne må bruges som puttetæpper = gaver til børn på de 4 julemærkehjem, eller som udsmykning på hjemmene, hvilket de mindre tæpper vil være meget smukke til. Der er også tænkt over, at nogle af tæpperne vil være fine at udsmykke med på det nye 5. julemærkehjem Liljeborg, som åbner i Roskilde om et år.

Endelig er det også muligt, at nogle af de mange tæpper vil blive solgt på auktion ved  velgørenheds arrangementer på hjemmene for at skaffe penge til drift af hjemmene.

ikon altertavle

Under gennemgangen og fotograferingen var der et meget specielt tæppe, som vi var enige om ville være velegnet i kirkelig sammenhæng, idet det næsten er ikon- eller altertavle lignende. Det fik Jette lov til at donere til anvendelse ved andagter på plejehjemmet Helsingegården i Helsinge, hvor de mangler noget smukt at højtideliggøre andagterne med.

Det vil blive fantastisk, og Sussan vil blive inviteret til indvielse af tæppet, det glæder hun sig meget til!

kildemose

Efter fotografering blev tæpperne pakket i bilen og kørt få kilometer til Ølsted, hvor vi var ventet med spænding af pædagoger på Julemærkehjemmet Kildemose.

drager

De har i forvejen mange søde tæpper på væggene, f.eks. dette med drager.

tæpper

Begejstringen var lige så stor her, og jeg er ret sikker på, at det bliver svært at finde ud af at dele med de andre hjem !

Se f.eks. et skønt vendbart tæppe:

sussan skov-petersen 5 vendetæppe a sussan skov-petersen 5 vendetæppe b

…eller denne Convergense Quilt:

sussan skov-petersen 7Der kommer billeder af alle tæpperne, men de skal redigeres først – og jeg er stadig på ferie! Men se til slut et meget smukt “maleri” i stof:

sussan skov-petersen 1 landskab

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *